vector af en spinner
Mand fotograferer skader på bil med sin mobil.

Skader på bilen - hvad gør du, og hvem betaler?

Det er aldrig rart at få skader på bilen. Uanset om det er en selvforskyldt bule, en påkørsel på parkeringspladsen eller hærværk på bilen, så er det vigtigt at vide, hvordan du skal håndtere det forsikringsmæssige.

Hvornår skal du anmelde skaden på bilen til forsikringen?

Der findes overordnet set to forskellige slags skader:

  • Eneskader – dvs. skader, hvor du er den eneste involverede part, eller hvor skadevolder er ukendt
  • Skader med en modpart

Hvis der er en modpart involveret, bør du som hovedregel altid anmelde skaden til dit forsikringsselskab.

Hvis der derimod er tale om en soloskade, såsom et stenslag i forruden eller en bule i din bildør, står det dig frit for at vurdere, om skaden skal anmeldes til forsikringen eller ej.

 

Selvforskyldt skade på bil – sådan dækker forsikringen

Hvis du har en kaskoforsikring til din bil, dækker den de fleste skader, der kan opstå i forbindelse med uheld og tyveri. Det er dog ikke altid, det kan betale sig for dig at melde en soloskade til din forsikring.

Overvej skaden på din bil

Hvis skaden kun sker på din bil kan det være relevant for dig at kigge på skadens omfang og vurdere, om du selv skal dække skaden i stedet for at melde til forsikringen. Det afhænger af din selvrisiko, som er det beløb, du selv skal betale, hvis du får en skade eller får stjålet noget.

Hvis det koster mindre at få repareret bilen, end du skal betale i selvrisiko, kan det som regel bedre betale sig at dække skaden selv.

Det samme gælder, hvis du risikerer, at forsikringspræmien på bilen stiger i forbindelse med skaden – dvs. at du skal betale mere for forsikringen fremadrettet.

Hvorvidt dit forsikringsselskab er berettiget til at hæve prisen på din forsikring, afhænger af den aftale, du har indgået, herunder hvad der fremgår af forsikringsvilkårene.

Kontakt dit forsikringsselskab for råd og vejledning om, hvordan du er dækket – og hvad der bedst kan svare sig for dig at gøre, hvis du får en selvforskyldt skade på din bil.

 

Mand taler i telefon foran to biler, der er kørt sammen.

Min bil er blevet påkørt – hvad skal jeg gøre?

Skade med kendt modpart

Notér modpartens registreringsnummer, navn, adresse og telefonnummer. Det kan også være nyttigt at notere, hvilket forsikringsselskab bilen er forsikret i, samt policenummeret (hvis vedkommende kender det), og eventuelt ejerens navn, adresse og telefonnummer.

Du kan med fordel tage billeder som dokumentation af situationen og skader på bilerne – men kun, hvis det kan gøres sikkert uden at skabe fare for trafikken eller dig selv.

Hvis der er vidner til ulykken, bør du få deres kontaktoplysninger og bede dem beskrive deres oplevelse af forløbet.

Undgå altid at diskutere skyldsspørgsmål på stedet. Det er forsikringsselskaberne, der afgør, hvem der har ansvaret for ulykken.

Når du har styr på al relevant information, skal du anmelde skaden til din forsikring.

 

Skade med ukendt modpart

Hvis du har en kaskoforsikring inkluderet i din bilforsikring, dækker den de fleste skader på din bil – også hvis du får en parkeringsskade, hvor skadevolderen er ukendt. Du skal dog typisk betale en selvrisiko, hvis du ikke ved, hvem der har lavet skaden på din bil - f.eks. hvis du kommer ud fra supermarkedet og opdager en bule eller ridse på bilen, og der ikke er nogen vidner. 

Hos Concordia Forsikring har du mulighed for at tegne en udvidet dækning, som gør, at du ikke skal betale selvrisiko, hvis du får en sådan parkeringsskade. Læs mere om parkeringsskadeforsikringen her.

Uanset om du skal betale selvrisiko eller ej, skal du anmelde skaden til dit forsikringsselskab, hvis du ønsker, at forsikringen skal klare udgifterne for dig.

Du kan evt. prøve at efterlyse vidner eller kontakte indkøbscenter, butik m.v. for at høre, om de har videoovervågningsbilleder som kan bruges til at identificere, hvem der har påkørt din bil. 

Dækker forsikringen udgifter til lånebil, hvis min bil bliver skadet?

I nogle tilfælde kan du få dækket udgiften til en lånebil eller erstatningsbil i reparationstiden, hvis din bil skal på værksted efter et uheld. Det afhænger først og fremmest af, hvilken forsikring du selv har tegnet, og om der er en modpart involveret.

 

Lånebil via din egen kaskoforsikring

Din egen bilforsikring kan dække leje af en bil efter uheld, der er dækket af kaskoforsikringen, hvis du f.eks. har tegnet en bilafsavnsforsikring.

Du kan altid se i din forsikringsaftale, hvilke dækninger du har valgt – og hvor meget, du evt. kan få udbetalt til leje af anden bil.

Nogle forsikringsselskaber tilbyder også lånebil, hvis du bruger et såkaldt fordelsværksteder. Hos Concordia Forsikring kan du få erstatning til leje af en anden bil eller som kompensation, hvis du har tilvalgt bilafsavnsforsikring.

 

Lånebil via mordparts ansvarsforsikring

Hvis du skal have erstatning for en lånebil fra modpartens ansvarsforsikring, er der en række betingelser, som skal være opfyldt:

  1. Modpartens selskab har helt eller delvist anerkendt erstatningsansvaret for uheldet
  2. Du bruger din bil erhvervsmæssigt, eller
  3. Du kan ikke undvære din bil, fordi offentlig transport til og fra arbejde ikke er mulig, eller kun mulig med meget store tidsmæssige gener.
Frustreret mand sidder på hug og taler i telefon ved siden af skadet bil.

Jeg har lavet en bule i en anden bil hvad gør jeg?

Hvis du bliver involveret i et uheld – f.eks. fordi du påkører en bil – skal du først og fremmest fokusere på at hjælpe eventuelt tilskadekomne personer. Når det er gjort, bør du indsamle oplysninger som:

  • Dato, tid og sted
  • Modpartens navn, adresse, telefonnummer og bilens registreringsnummer
  • Kontaktoplysninger på eventuelle vidner (navn, adresse, telefonnummer)
  • En skitse af ulykkesstedet og hændelsen
  • Eventuelle billeder af ulykkesstedet og skaderne

Det er vigtigt at understrege, at du kun bør tage billeder, hvis det kan gøres uden at skabe farlige situationer for dig selv eller andre i trafikken.

Du bør desuden altid undlade at udtale dig om ansvaret ved ulykkesstedet. Det er dit forsikringsselskab, der afgør, hvem der har ansvaret for ulykken.

Når du forårsager skade på en andens bil, er det den lovpligtige ansvarsforsikring som er inkludere i din bilforsikring, som skal dække udgifterne. Er der sket personskade på modparten, kan der desuden komme varige mén. Skulle det ske, skal det også dækkes af din bils ansvarsforsikring. 

Anmeld uheld med kendt modpart til dit forsikringsselskab

Når du har styr på de relevante informationer om modpart m.v., kan du anmelde skaden til dit forsikringsselskab, som guider dig om sagens videre forløb.

Anmeld uheld med ukendt modpart til dit forsikringsselskab

Hvis modparten ikke er til stede, når skaden sker – f.eks. hvis du påkører en bil på en parkeringsplads – bør du altid lægge en seddel med dine oplysninger til vedkommende. Herefter skal du anmelde skaden til dit forsikringsselskab.

Er der selvrisiko ved skade på anden bil?

Der er selvrisiko på de fleste forsikringer – også på bilens ansvarsforsikring. Det er dog forskelligt, hvor meget selvrisikoen er på. Du kan altid se din selvrisiko på din forsikringspolice.

Har du f.eks. en ansvarsforsikring til din bil med en selvrisiko på 3.500 kr., er det dét beløb, du selv skal betale, hvis du er ude for et biluheld, hvor du gør skade på en andens bil. Hvis beløbet for reparationen er højere, dækker forsikringsselskabet resten af regningen.

Sammenstød mellem to biler.

Erstatning ved totalskade på bilen

Ved almindelige kaskoskader, vil dit forsikringsselskab normalt afregne direkte med dit værksted, hvorefter du vil modtage en regning på den selvrisiko, du har valgt at have på din bilforsikring.

Det er kun, hvis din bil bliver totalskadet, at du får penge udbetalt fra din bilforsikring.

Hvis din bil bliver erklæret for totalskadet, får du udbetalt en kontanterstatning fra kaskoforsikringen svarende til, hvad bilen vurderes at være værd – fratrukket en evt. selvrisiko.

Hvornår er en bil totalskadet?

En bil er totalskadet, hvis den er så ødelagt, at det ikke kan betale sig at reparere den.

Regler for en totalskadet bil er fastsat i registreringsafgiftsloven gældende fra den 1. januar 2020:

  • Vurderes skaden til mellem 65 og 75 % af køretøjets handelsværdi, vil du blive tilbudt en kontanterstatning. Du kan også vælge at få køretøjet repareret.

  • Vurderes skaden til mere end 75 % af handelsværdien, er køretøjet totalskadet. Du vil få en kontanterstatning.

Er skaden under 25.000 kr., må værkstedet godt reparere bilen. Erstatningen kan dog ikke overstige køretøjets værdi. Overstiger skaden køretøjets værdi, bliver der udbetalt en kontanterstatning fratrukket bilens skrotningsværdi.

Hvem skal anmelde en skade på bil?

Hvis du er skyld i en skade på en anden bil, skal du kontakte dit forsikringsselskab og anmelde kravet om erstatning. Herefter klarer selskabet behandling af sagen via din ansvarsforsikring på bilen – og tager dialogen med mordpartens forsikringsselskab.

Er din bil forsikret i Concordia Forsikring, og har du brug for at anmelde en skade til os, kan du gøre det her.

Er der en frist for anmeldelse af skade på bil?

Du har 3 år til at anmelde en skade på din bil, men jo før du anmelder skaden, jo hurtigere kan dit forsikringsselskab begynde at behandle den – og jo hurtigere får du svar retur.

 

Beregn pris på bilforsikring