Start-Indboforsikring

START-INDBOFORSIKRING

For dig, der er mellem 18 og 28 år (du skal købe forsikringen inden du fylder 27 år). Indboforsikringen er på mange måder den forsikring, der giver dig en tryg hverdag.

Den samler en lang række af de vigtigste dækninger i én forsikring. Forsikringen dækker dig og din kæreste/ægtefælle samt børn, som bor på adressen.

  • Indbo
  • Ansvar
  • Retshjælp
  • ID-tyveri
  • Psykologisk krisehjælp

Din indboforsikring kan udvides med:

  • Årsrejseforsikring
  • Forsikring for anden pludselig skade
  • Elektronikforsikring
  • Glas- og sanitetsforsikring
  • Golfforsikring
  • Udvidet vandskadedækning

Læs mere

Indbo

Indboforsikringen omfatter familiens private indbo, dvs. møbler, musikanlæg, fjernsyn, smykker, bøger, computere, tøj, køkkenredskaber, havemøbler og -redskaber, cykler, værktøj og musikinstrumenter.

Det betyder, at indboforsikringen dækker disse genstande ved tyveri - også tricktyveri i hjemmet og tyveri fra bil - eller hvis du kommer ud for skader, der er forårsaget af brand, kortslutning, hærværk, indbrud, storm- og vandskader, voldsomt sky- eller tøbrud samt færdselsskader. Forsikringen dækker også, hvis du oplever skader på frostvarer ved strømsvigt, og hvis din bagage mistes eller beskadiges i forbindelse med en rejse. Forsikringssummen er på 373.000 kr.

Ansvar

Indboforsikringen indeholder en ansvarsforsikring, der yder erstatning, hvis du er skyld i, at der sker skade på andre personer eller andre personers ting.

Retshjælp

Indboforsikringen omfatter også en retshjælpsforsikring. Forsikringen dækker sagsomkostninger i forbindelse med private retssager – både sager som rejses imod dig, og sager som anlægges af dig imod andre. Hos os dækker retshjælpsforsikringen udgifter helt op til 225.000 kr.

ID-tyveri

Forsikringen dækker advokatbistand og hjælp til at afvise og afværge uberettigede krav.

Formålet er at standse ID-misbrug og mindske de økonomiske konsekvenser mest muligt.

Psykologisk krisehjælp

Indboforsikringen dækker dine udgifter til psykologisk krisehjælp i forbindelse med f.eks. alvorlig sygdom, død, ulykke eller skilsmisse.

Årsrejseforsikring

Forsikringen gælder for ferierejser i hele verden i op til 60 dage - også i Danmark. Rejseforsikringen dækker dig økonomisk, hvis din ferie afbrydes pga. sygdom eller tilskadekomst, eller hvis du kommer til skade under ferien og skal have behandling og transporteres hjem. Dele-børn er også dækket, selv om de ikke rejser med et medlem af husstanden.

Du kan udvide din årsrejseforsikring med en afbestillingsforsikring. Så får du dækket rejsens udgifter, såfremt du bliver forhindret i at rejse.

Forsikring for anden pludselig skade

Vil du også gerne have dækket dine indbogenstande i tilfælde af, at dit fjernsyn pludselig vælter, eller hvis der vælter en kop kaffe ned i din computers tastatur, kan du udvide din indboforsikring med en forsikring for anden pludselig skade.

Elektronikforsikring

Forsikringen dækker indtil 4 år gamle elektriske apparater ved skade som følge af funktionsfejl, pludselig skade og pixelfejl samt skader der skyldes, at apparatet har været udsat for vand, væske eller fugt.

Glas- og sanitetsforsikring

Forsikringen dækker, hvis du får brud på f.eks. håndvaske, badekar, vinduesruder og glaskeramiske kogeplader.

Golfforsikring

Dækningen omfatter pludselig skade på golfudstyr (bags, bolde, køller og vogne uden motor), tyveri af penge samt "hole in one" udgifter.

Udvidet vandskadedækning

Forsikringen dækker skade på dine indbogenstande som følge af vand, der trænger ind gennem utætheder i bygningen, f.eks. fygesne, opstigning af grund- og kloakvand samt udsivning fra synlige installationer.

Forsikringspræmie

Prisen på indboforsikringen afhænger af hvilken selvrisiko, du vælger. Desuden afhænger den af din alder, hvor du bor, din boligtype, om boligen har kælder, hvilken etage du bor på, hvis du bor i lejlighed, og om du har alarm. Du kan få op til 25 % rabat, hvis du installerer tyverialarm i hjemmet.

Er du Totalkunde hos os, opnår du 10 % rabat på din indboforsikring. Rabatten ydes fortsat, selv om du får skader.

Ring til os på tlf. 63 14 44 44, så finder vi en god forsikringsløsning til dig.