Tag trygt på ferie med en rejseforsikring
Rejs aldrig uden for Danmark, uden at du har taget stilling til rejseforsikring. Det gælder, uanset om du skal på charterferie, aktiv ferie, efterårsferie, studieophold, forretningsrejse eller udstationeres.
Hvilken forsikring du eventuel skal vælge kommer helt an på, hvor du skal rejse hen, hvor lang tid du skal være væk, hvad du skal lave, og hvor godt du vil sikre dig.
Vores rejseforsikring dækker rejser i hele verden i op til 60 dage – uanset hvor tit du rejser.
Få kufferten pakket med alle nødvendige dækninger, som sikrer dig og din familien en tryg ferie, både herhjemme i Danmark og i udlandet.
Dækker forsikringen, hvis jeg er nødt til at aflyse min ferie?
Med en afbestillingsforsikring får du erstatning for dine rejseudgifter, hvis du bliver forhindret i at tage afsted. Det gælder også, hvis du skal holde ferie i Danmark. For at få hjælp, skal du huske at tegne forsikringen, inden du bestiller din ferie.
Er det blå sygesikringskort nok?
Det er altid en god idé at medbringe det blå sygesikringskort på rejser i Europa. Du skal bare være opmærksom på, at kortets dækning er begrænset.
Det blå sygesikringskort (EU-dækning) kan anvendes ved rejser til EU-lande samt Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz.
Dækningen omfatter bl.a. læge- og hospitalsbehandling, tandlægehjælp og medicin, som er nødvendig under opholdet. Dækningen er på samme vilkår som for landenes egne borgere. Hvis der er egenbetaling for lægebehandling i det pågældende land, skal du selv betale den del.
Der er ikke dækning for behandling på privathospitaler eller på særlig sygehusklasse, medmindre den offentlige sygesikring i opholdslandet yder den dækning til landets egne borgere.
Vær opmærksom på, at der ved studieophold, au-pair-ophold og egentlig udstationering er særlige regler for blå kort.
Ved rejser til Norden er det tilstrækkeligt, at medbringe det gule sygesikringsbevis.
Rejser du uden for EU/EØS, kan du hverken bruge det gule sundhedskort eller det blå sygesikringskort – her skal du have en privat rejseforsikring, hvis du vil være dækket.
Få en medicinsk forhåndsvurdering, inden du skal rejse
En rejseforsikring træder først i kraft, når rejsen er påbegyndt. Og som hovedregel dækker forsikringen ikke, når der er tale om sygdomme og lidelser, der er opstået, før du tager afsted.
Det samme gælder ved kroniske eller eksisterende sygdomme, der inden for de sidste to måneder før afrejsen har medført hospitalsindlæggelse eller vurdering/behandling hos lægen, og som ikke er led i almindelige kontrolbesøg eller ændret medicinering.
Har du en kronisk eller eksisterende sygdom, er det en god idé med en medicinsk forhåndsvurdering inden afrejsen, så du undgår ærgerlige situationer under din ferierejse.
Sådan gør du:
-
Log ind på Mit Concordia her på hjemmesiden eller via app'en
-
Klik på ”Mine forsikringer” og vælg din indboforsikring. Klik herefter på ”Medicinsk forhåndsvurdering” – udfyld ansøgningen og send den afsted til os.
Alternativt kan du downloade skema til forhåndsvurdering her. Udfyld skemaet og send det sammen med en lægeerklæring.
Ansøgning om forhåndsvurdering skal sendes til os senest 3 uger før afrejse. Vurderingen gælder kun for den aktuelle rejse.