Cykelforsikring

Uanset om du bruger din cykel som transportmiddel i hverdagen eller til sport i fritiden, giver det tryghed at vide, at du har en god cykelforsikring, hvis uheldet er ude.

Hvad dækker en cykelforsikring?

Hos Concordia Forsikring kan du tegne en kaskoforsikring på din cykel. Cyklen er en del af dit indbo, og derfor tegnes forsikringen som et tillæg til din indboforsikring.

Forsikringen dækker, hvis din cykel bliver beskadiget i et færdselsuheld, bliver stjålet eller udsat for hærværk. Derudover dækker cykelforsikringen også ved eksempelvis brandskade, vandskade og storm.

Forsikringen kan tegnes, uanset om du har en almindelig cykel, en racercykel, en elcykel, en ladcykel eller en mountainbike. Forsikringssummen afhænger af cyklens nyværdi, men vi dækker som min. op til 35.000 kr. pr. cykel. Har du en cykel, der er dyrere, kan du naturligvis forhøje summen mod merpræmie.

Se produktarket for vores cykelkaskoforsikring

Grunddækning

Cykelkaskoforsikring

Med en kaskoforsikring til din cykel får du erstatning, hvis din cykel bliver stjålet, udsat for hærværk eller får skader i forbindelse med påkørsel, styrt eller lignende.

Dækker bl.a.:

  • Skader på cyklen som følge af brand og hærværk
  • Tyveri fra aflåst bygning – står cyklen udenfor, skal den være forsvarligt låst med en godkendt cykellås (husk låsebevis)
  • Skader på cyklen i forbindelse med sammenstød, påkørsel, styrt og væltning
  • Skader på cykel og afmonteret tilbehør under transport

Dækker bl.a. ikke:

  • Kørselsskader, der alene sker på eger, dæk og fælge
  • Ridser, skrammer eller andre kosmetiske skader
  • Skader i forbindelse med udlån eller udlejning
  • Skader, der er dækket af garanti eller serviceordning
  • Almindelig vedligeholdelse, som eks. udskiftning af kæde eller fjernelse af rust

Derfor skal du have en cykelforsikring

Med en god forsikring til din cykel slipper du for bekymringer, hvis uheldet er ude. Du melder det blot til os, hvis cyklen er blevet ødelagt – eller du er blevet offer for cykeltyveri. Vi hjælper dig hurtigt videre, så du kan komme på farten igen. Det er rart at vide, hvis du er afhængig af din cykel til hverdag.

Få erstatning til en ny cykel eller til reparationer

Kan din cykel efter en skade repareres, betaler vi – med eventuel regulering for alder – hvad det koster at få den lavet. Er din cykel blevet totalskadet, tager vi udgangspunkt i, hvad det koster at få en identisk cykel.

Både ved totalskade og reparation sker erstatningen efter en fastlagt tabel, hvor der ydes 100 % erstatning det første år. Herefter falder erstatningen år for år. Er cyklen mere end 19 år gammel, får du maksimalt 10 % af nyværdien i erstatning af en tilsvarende cykel.

Har du en dyr cykel?

Ønsker du at passe ekstra godt på din dyre mountainbike,  racercykel eller ladcykel, har du mulighed for at udvide forsikringssummen – så er du sikker på, den passer til cyklens værdi.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster en cykelforsikring?

Prisen på en cykelforsikring afhænger af flere ting, herunder:

  • Cyklens værdi
  • Hvilken selvrisiko du vælger

Det er derfor individuelt, hvad man skal betale for at få sin cykel dækket.

Ønsker du en nøjagtig pris på en cykelforsikring, kan du bestille et forsikringstilbud. Så tager vi en snak om cyklens værdi, og hvordan den opbevares.

Hvilke cykellåse er forsikringsgodkendte?

Din cykellås skal være godkendt af Dansk Varefakta Nævn, før vi dækker tyveri af din cykel – og du skal huske at sende låsebeviset til os.

Du kan se listen over forsikringsgodkendte cykellåse her.

Hvilken forsikring dækker cyklen?

Cykler er som udgangspunkt omfattet af vores indboforsikring, men forsikringen dækker kun cykler op til en vis værdi. Derfor kan der være behov for en udvidet cykelforsikring, hvis du har en dyr cykel.

Hvor meget taber en cykel i værdi?

Værdien på en cykel bliver mindre år for år. Derfor benytter vi en afskrivningstabel, der fastsætter værdien af cyklen på det pågældende tidspunkt for en anmeldelse.

Hvis cyklen er mellem 0-2 år, får du 100 % i erstatning. Er den 2-3 år, får du 90 % i erstatning, mens det hedder 81 % erstatning, hvis den er 2-3 år. Herefter fortsætter afskrivningen gradvist de følgende år.

Er cyklen mere end 19 år gammel, får du maksimalt 10 % af nyværdien i erstatning af en tilsvarende cykel.

Min cykel er blevet stjålet, hvad gør jeg?

Er du uheldig at få stjålet din cykel, skal du melde cykeltyveriet til Politiet for at få erstatning fra forsikringen.

Her skal du have følgende oplysninger klar:

  • MitID
  • Stelnummer – findes ofte på kvitteringen eller regningen
  • Forsikringsselskab
  • Pris på cyklen, inkl. evt. ekstraudstyr
  • Gerningssted
  • Evt. gerningsperson samt vidner

Når du har anmeldt cykeltyveriet til Politiet, skal du gå videre til dit forsikringsselskab, hvis cyklen er forsikret mod cykeltyveri. Her skal du – ud over at give de samme informationer som i politianmeldelsen – fremsende kvittering på både cykel og lås samt evt. ekstraudstyr.

Hvis din cykel er forsikret hos Concordia Forsikring, kan du anmelde skaden på Mit Concordia.

Derfor skal du vælge Concordia Forsikring

Forsikring handler om, at du og din familie skal være sikret bedst muligt, hvis livet pludselig tager en drejning. Det vigtigste for os er at gøre din hverdag mere tryg, og vi er her for at hjælpe dig. Tag vores ord for det – men endnu bedre, tag vores kunders ord for det.

Stella L. Nielsen
Adm. direktør

Få et forsikringstilbud

Hos Concordia Forsikring er forsikringstilbud altid personlige – og skræddersyet til at matche dine behov. Udfyld formularen og bliv kontaktet af en rådgiver. Så finder vi sammen ud af, hvordan du bliver sikret bedst muligt.