Stop indbrud, når du er på ferie

Der er flere ting, du selv kan gøre, for at få dit hjem til at se beboet ud, mens du er på ferie. Få 8 gode råd til at forebygge indbrud i din bolig.
  1. Lad lyset være tændt
    Lad lys og musik/radio være tændt, så det virker som om, der er nogen hjemme. Brug med fordel tænd/sluk ure, så der sker forandringer fra dag til dag, eller time for time.

  2. Efterlad dit “hverdagsrod” og træk ikke gardinerne for
    Et ryddet hjem med gardinerne trukket for signalerer, at beboerne ikke er hjemme. Lad i stedet kaffekoppen stå på bordet, tøjet blive på tørresnoren osv. Efterlad generelt dit “hverdagsrod” og undlad at trække gardinerne for.

  3. Undlad ferieopdateringer på de sociale medier
    Hvis du skriver på de sociale medier som f.eks. Facebook, at du er på ferie, er det som et tag-selv-bord af nyttig information for indbrudstyve. Undlad ligeledes at indtale en feriebesked på telefonsvareren.

  4. Bed din nabo om hjælp
    Udover at holde øje med dit hjem, så kan du med fordel bede din nabo tømme postkassen, smide skrald i skraldespanden og parkere sin bil i din indkørsel.

  5. Lad indbrudstyven mærke risikoen for at blive opdaget
    Få installeret bevægelsessensorer og udendørsbelysning omkring dit hjem og ved din indkørsel. Klip ligeledes din hæk ned eller sænk plankeværket, så tyven kan ses fra nabogrunden eller gaden.

  6. Gem og dokumentér dine værdier
    Gem værdifulde ting væk, så tyven ikke kan se dem. Gå eventuelt en runde om dit hjem, for at tjekke hvad tyven kan se udefra. Dokumentér dine værdigenstande ved at tage billeder, skrive serienumre ned, gemme kvitteringer eller DNA-mærke dem.

  7. Gør arbejdet svært for indbrudstyven
    Indbrudstyve bryder sig ikke om at bruge unødig lang tid på at skaffe sig adgang til et hjem, og heller ikke om et hjem uden nemme flugtveje. Sørg derfor for at have gode låse i alle døre, med nøgle frem for vridelås på indersiden, og supplér med vinduessikring. Sørg også for at låse stiger, haveredskaber og værktøj inde, så tyven ikke kan bruge det til indbrud.

  8. Få en tyverialarm fra et kendt alarmselskab
    En tyverialarm fra et kendt alarmselskab - samt de medfølgende alarmskilte - kan nedsætte risikoen for indbrud med op til 70 %. Er selskabet internationalt kendt, som f.eks. G4S, vil indbrudstyve fra udlandet ligeledes vide, at du har en professionel alarm i dit hjem.

    Alarmer med kameraer tager billeder af indbrudstyven, hvilket kan afholde mange indbrudstyve fra at begå indbruddet, da billederne kan bruges i opklaringsarbejdet. Vær dog opmærksom på, at ikke alle systemer også gør det muligt for dig selv at se billederne via f.eks. computer eller apps.  

Få ro i maven med en indboforsikring

Nogle ting tager du med på ferie. Men det er ikke alt, du kan have med i kufferten, så du er naturligvis nødt til at efterlade en del af dine værdier derhjemme.

Selvom du tager alle forholdsregler, inden du rejser - låser af og lukker døre og vinduer forsvarligt - kan der alligevel være risiko for, at ubudne gæster bryder ind i dit hjem.

Med en indbodækning er du dækket, hvis noget bliver stjålet fra din aflåste bolig, mens du er på ferie. 

Læs mere om indboforsikring eller bestil et forsikringstilbud.