Ski-glæden kan hurtigt blive pist væk

Husk at få styr på rejseforsikringen, inden du tager på skiferie, så du er godt dækket ind, hvis uheldet ude.

Med en rejseforsikring kan du tage på skiferie med ro i maven

For mange er skiferien en årligt tilbagevendende tradition, og for langt de fleste ender det heldigvis godt. Men desværre slutter tusindvis af danskere hvert år skiferien med brækkede knogler eller ødelagte knæ. 

- Man kan få sig en slem økonomisk mavepuster, hvis man efter et uheld skal transporteres hjem med et ambulancefly og ikke selv har en rejseforsikring. Her dækker det blå sygesikringskort nemlig ikke, siger konsulent hos Forsikringsoplysningen Anja Lintrup Sørensen.

Det kan blive en dyr fornøjelse for de skiglade danskere at rejse uden forsikring. For det blå sygesikringskort sikrer kun danskerne adgang til behandling på lige fod med borgerne i det land, de besøger.

Uden en rejseforsikring kommer man til at betale af egen lomme, hvis man f.eks. skal behandles på et privathospital, har behov for særlig hjemtransport, eller hvis der er en egenbetaling ved lægebehandling i det land, man er på skiferie. For det er ikke dækket af det blå sygesikringskort.

- Det er vigtigt at tjekke, om man har den rigtige rejseforsikring - evt. som en del af ens indboforsikring - og om den også dækker skiferier. Nogle rejseforsikringer kræver, at man køber en tillægsforsikring, der dækker skisport. Det er en god idé at få styr på ens forsikringsdækning, inden man klikker skistøvlerne i skiene, siger Anja Lintrup Sørensen.

Gode råd når du skal på skiferie

  • Husk, at det blå kort ikke dækker hjemtransport, behandling på privatklinik og egenbetaling, så supplér det blå kort med en rejseforsikring
  • Tjek, om skisport kræver en udvidelse på din rejseforsikring
  • Overvej, om du har behov for en tillægsdækning for f.eks. ubenyttet udstyr, ødelagt ferie m.m.
  • Sørg for at have en ulykkesforsikring – også til dine børn
  • Tjek FIS-reglerne (færdselsregler på ski), og sørg for at have en privat ansvarsforsikring
  • Kører du på skiferie i egen bil – så hent den gratis app ’Rødt kort’ 

Du har kun brug for at udvide din årsrejseforsikring hos Concordia Forsikring, hvis du også vil have dækning for f.eks. ødelagt ferie og/eller ubenyttet udstyr/liftkort, når du ikke kan stå på ski pga. sygdom eller ulykke.

Vær godt dækket på din ferie - kontakt os på 63 14 44 44 og få råd og vejledning. 

Læs mere om Concordia Forsikrings årsrejseforsikring