
Få mulighed for økonomisk hjælp, hvis din virksomhed ender i retten
Opstår der en uenighed mellem din virksomhed og en af dine kunder eller leverandører, kan det blive nødvendigt med en retssag – og det kan hurtigt blive dyrt. Med en retshjælpsforsikring kan der være økonomisk hjælp at hente.
Det er sjældent sjovt at havne i retten, men med en retshjælpsforsikring er du bedre stillet – uanset om det er din virksomhed, der sagsøger, eller om du bliver sagsøgt.
Forsikringen giver dig nemlig mulighed for at få hjælp til at få dækket sagsomkostningerne med det beløb, der er tegnet retshjælpsdækning for ifølge din police.
Hvad er retshjælp?
Retshjælp er en samlet betegnelse for juridisk rådgivning, som typisk ydes af en advokat.
Formålet med en retshjælpsforsikring er, at du eventuelt kan få hjælp til at betale (en del af) sagsomkostningerne, hvis du eksempelvis ender i en konflikt med en kunde eller leverandør, der skal afgøres ved en domstol eller voldgift.
Som erhvervsdrivende skal en retshjælpsforsikring tegnes særskilt. Den er altså ikke inkluderet i en anden forsikring, som det er tilfældet for privatkunder, der f.eks. har en indbo-, bil- eller husforsikring.
Hvad dækker retshjælpsforsikringen?
En retshjælpsforsikring dækker omkostninger i forbindelse med sager, som med rimelighed kan danne grundlag for et civilretligt søgsmål eller voldgift i Danmark.
Forsikringen kan f.eks. dække:
- Egne sagsomkostninger
- Omkostninger til modparten – såfremt disse er pålagt sikrede under en rets- eller voldgiftssag
- Udgifter til syn og skøn
- Udgifter til specialisterklæringer
- Omkostninger i forbindelse med retsmægling
Bør du tegne en retshjælpsforsikring?
En retshjælpsforsikring er ikke lovpligtig.
Driver du en mindre virksomhed, hvor en retssag kan få betydelige økonomiske konsekvenser, kan det dog være en god idé at overveje, om retshjælpsforsikringen skal på listen over de forsikringer, du skal have som selvstændigt erhvervsdrivende.
Har du brug for en snak om din situation? Kontakt os på tlf. 96 98 18 59 eller bestil et uforpligtende tilbud.