2. Skjul værdifulde genstande
Synlige værdigenstande kan virke som lokkemad for tyvene. Derfor er det en god idé at afblænde bilens ruder. Alternativt kan du dække dine genstande til med tæpper eller lignende, som en ekstra indbrudssikring. Det vigtigste er, at du gør det sværere for tyvene at afgøre, om det er værd at bryde ind i firmabilen.
Det gælder ikke kun for firmabiler, men også private biler - især i juletiden, hvor man ofte skal passe på julegaverne i bilen.
3. Parkér bilen mere sikkert
Det er altid en god idé at tænke over, hvor og hvordan du parkerer din firmabil. Hvis du parkerer din bil et mørkt og ubefærdet sted, giver du tyvene mulighed for at arbejde uforstyrret. Parkerer du derimod op ad en mur, et hegn, et træ eller andet, kan du spærre af for vinduer og/eller døre. Det vil være gøre det svære for tyven at komme til - og dermed forbedre indbrudssikringen.
4. Installér en bilalarm
Vil du gøre din varebil ekstra sikker, så du kan føle dig tryg på farten? Er svaret "ja", kan du med fordel udstyre bilen med en tyverialarm og bruge tyverisikringsmærkater, som viser indbrudstyvene, at bilen er sikret. En bilalarm forbedrer indbrudssikringen af din firmabil markant og kan afskrække potentielle tyve.