Situationen i Mellemøsten
Er din rejse påvirket af situationen i Mellemøsten? Få overblik over, hvad du skal gøre, og hvor du kan få hjælp, hvis din ferie eller hjemrejse er blevet ændret eller aflyst.
Hvordan får jeg hjælp, hvis min ferierejse er påvirket af situationen i Mellemøsten?
Den aktuelle situation i Mellemøsten kan medføre ændringer eller aflysninger af rejser. Er din ferierejse påvirket kan du gøre følgende:
- Hold dig orienteret via Udenrigsministeriet
Følg de officielle rejsevejledninger og seneste opdateringer på Udenrigsministeriets hjemmeside: https://um.dk/rejse-og-ophold. - Kontakt din rejsearrangør eller dit flyselskab
Hvis din flyafgang er aflyst, forsinket eller ændret, skal du kontakte din rejsearrangør eller dit flyselskab direkte. De kan hjælpe dig med information om ombooking, hjemrejse og dine muligheder. - Har du akut brug for assistance?
Vores samarbejdspartner SOS International er klar til at hjælpe dig døgnet rundt, hvis du har behov for akut hjælp. Ring på +45 70 10 50 50.
Vi anbefaler desuden, at du følger lokale myndigheders anvisninger og løbende holder dig opdateret om situationen på din destination.
Hvordan er jeg dækket hos Concordia Forsikring?
Hos Concordia Forsikring arbejder vi altid på at være der for vores kunder – især når det virkelig gælder. Vi er klar over, at den aktuelle situation i Mellemøsten kan have store konsekvenser for rejsende.
Har du en rejseforsikring hos os, og bliver din rejse påvirket, dækker vi helt ekstraordinært følgende:
Hotel og forplejning
Hvis din planlagte hjemrejse bliver forsinket eller aflyst, dækker rejseforsikringen ekstraudgifter til overnatning og forplejning, indtil hjemrejse igen er muligt. Forsikringen dækker med op til 1.500 kr. pr. person pr. dag.
Husk at gemme alle kvitteringer.
Psykologisk krisehjælp
Rejseforsikringen dækker udgifter til psykologisk krisehjælp som følge af situationen.
Transit i lande, hvor indrejse frarådes
Hvis din hjemrejse kræver transit gennem et land, hvor indrejse frarådes (f.eks. Saudi Arabien), dækker rejseforsikringen ekstraordinært under transitopholdet.