vector af en spinner
Nu kræver det en forhåndsgodkendelse at rejse ind i Storbritannien

Nye regler: Indrejse i Storbritannien kræver nu forhåndsgodkendelse

Den 2. april 2025 træder der nye regler i kraft, som betyder, at danske statsborgere fremover skal have en forhåndsgodkendelse for at rejse ind i Storbritannien.

Storbritannien er et populært rejsemål blandt danskere, men med de nye regler skal du have styr på lidt mere end udløbsdatoen på dit pas, når du planlægger rejsen.

Fra den 2. april 2025 skal du nemlig ansøge om en indrejsetilladelse (ETA) – uanset om du skal til England, Skotland, Wales eller Nordirland.

Hvad er ETA?

ETA (Electronic Travel Authorisation) er en rejsetilladelse, der giver mulighed for ophold i Storbritannien i op til 180 dage.

Tilladelsen bliver koblet op på dit pas og er gyldig i to år, med mindre dit pas udløber før. Du kan rejse til Storbritannien ligeså mange gange du vil, så længe din tilladelse er gyldig.

Selvom du har en godkendt ETA, skal du stadig igennem grænsekontrollen, så du skal altid medbringe dit pas på rejsen.

Sådan ansøger du om ETA

Du kan ansøge om ETA i appen UK ETA (hent i App Store eller Google Play) eller på www.gov.uk. I forbindelse med ansøgningen skal du uploade et billede af:

  • dit pas
  • dit ansigt

Du behøver ikke at angive detaljer om rejsen.

Ansøgningen behandles som regel indenfor 3 dage. 

Du kan ansøge om ETA online i appen

Husk din rejseforsikring

Når du har fået styr på ”adgangsbilletten”, er det også en god idé at tjekke op på din rejseforsikring.

Sygdom eller aflyste rejseplaner kan hurtigt blive en bekostelig affære, hvis du ikke er ordentligt forsikret.

Læs om vores rejseforsikring eller kontakt os på tlf. 63 14 44 44, hvis du vil høre mere om, hvordan vi kan sikre dig på din næste rejse.