vector af en spinner
Husk at få styr på forsikringen, når du køber et nedlagt landbrug

Få styr på forsikringerne, når du køber et nedlagt landbrug

At købe et nedlagt landbrug kan være en stor drøm for mange. Inden du realiserer drømmen, er der dog et par ting i forhold til din forsikring, du bør overveje.

Forestillingen om at bo i idylliske omgivelser mellem marker og skov kan med god grund være ganske tillokkende, men inden du foretager investeringen, er der nogle ting vedrørende din forsikring, som kan være gode at gøre sig nogle tanker om. 

Hvad er et nedlagt landbrug?

Et nedlagt landbrug – eller en landbolig – dækker over en ejendom, hvor der tidligere har været, men ikke længere er aktiv landbrugsdrift i erhvervsmæssig forstand.

Det er tilladt at drive landbrug på hobbyplan eller have en lille gårdbutik. Det må bare ikke have et omfang, der kræver momsregistrering.

Med i handlen af en landbolig følger der ofte en ekstra stor grund med tilstødende bygninger og lader og i nogle tilfælde også dyr, maskiner og måske endda marker. Et nedlagt landbrug stiller derfor ekstra krav til dine forsikringer.

Værd at vide om landboligforsikring

Før du køber en landejendom og kan begynde at nyde dine mange nye faciliteter, skal du sikre dig, at du har den rette forsikring, der dækker de risici, der er særlige for en landbrugsejendom.

Herunder har vi samlet nogle vigtige punkter, du bør overveje, når du køber et nedlagt landbrug.

  1. Beliggenhed: Ejendommens beliggenhed kan have betydning. Ligger boligen i et område, der er udsat for hyppigere oversvømmelser, storme eller andre ekstreme vejrfænomener, kan det påvirke din dækning og præmie.

  2. Bygningernes alder og stand: Bygningerne på nedlagte landbrug er ofte gamle. Sørg for at få en grundig vurdering af bygningernes stand, da ældre bygninger kan kræve særlig opmærksomhed i forhold til forsikringen. 

  3. Ændrede krav ved ombygning: Har du planer om at renovere eller ombygge de eksisterende bygninger på det nedlagte landbrug, kan forsikringskravene ændre sig. Tal gerne med dit forsikringsselskab, inden du påbegynder arbejdet, så du er sikker på, at du fortsat kan være ordentligt dækket efterfølgende.

  4. Sørg for, at løsøre er dækket: Selvom landbruget er nedlagt, følger der ofte maskiner, værktøj og andet landbrugsudstyr med ejendommen. Det er vigtigt, at du sikrer, at genstandene er dækket mod skader og tyveri. Vores landboligforsikring dækker som standard det løsøre, der hører til driften af din landbrug – også selvom det ikke er låst inde. 

Få hjælp til at gennemgå dine behov

At investere i et nedlagt landbrug kan være en fantastisk mulighed, men det kræver, at du sætter dig grundigt ind i forholdene på din ejendom.

Hos Concordia Forsikring tilbyder vi en fleksibel landboligforsikring, som kan sammensættes på flere forskellige måder. Vi tager højde for de særlige behov, der følger med livet på landet og sikrer, at du får lige præcis den forsikringsløsning, der passer til din landejendom – så du er godt dækket, hvis uheldet skulle være ude.

Bestil tilbud på landboligforsikring