Ofte stillede spørgsmål om erhvervsforsikringer

For at gøre tingene nemmere for dig, har vi samlet fem af de mest stillede spørgsmål om erhvervsforsikringer lige her.

1. Hvad koster en erhvervsforsikring?

Der er altid flere faktorer, som spiller ind, når forsikringer skal prissættes. Derfor findes der ikke ét endegyldigt svar på, hvad en forsikringsløsning til en virksomhed koster.

Nogle af de ting, der har betydning, er følgende; virksomhedens størrelse, hvilken type arbejde virksomheden beskæftiger sig med, hvor mange forsikringer virksomheden tegner, og hvad virksomhedens genstande – eks. bygninger, køretøjer, inventar og udstyr – er værd.

Er du nysgerrig på, hvad en erhvervsforsikring vil koste dig og din virksomhed? Kontakt os på 96 98 18 59 eller send en e-mail. Du kan også bestille et uforpligtende tilbud her.

 

2. Er der moms på erhvervsforsikringer?

Nej, der er er er ikke moms på erhvervsforsikringer. Forsikringer er momsfritaget i Danmark. Det betyder, at du ikke betaler moms, når du tegner en forsikring, og du kan derfor heller ikke få momsfradrag.

 

3. Hvilke virksomheder kan tegne erhvervsforsikringer hos Concordia Forsikring?

Hvis din virksomhed opererer inden for detailhandel, produktion, byggeri- og anlægsbranchen eller det liberale erhvervsområde, så er der stor sandsynlighed for, at vi kan hjælpe dig. Det samme gælder, hvis du søger en forsikringsløsning til din andels- eller ejerboligforeninger.

Vi råder over den ekspertise og viden, der er nødvendig for at løfte de komplicerede løsninger, der kræves, når det drejer sig om erhvervsforsikringer.

Her er nogle eksempler på, hvilke typer virksomheder vi kan hjælpe:

  • Håndværk, byggeri og anlæg
    Maler, murer- og tømrervirksomhed, VVS’er, elektriker

  • Landbrug
    Planteproduktion, animalsk produktion

  • Ejendom og bolig
    Andels- og ejerforening, boligadministration, udlejning

  • Fremstilling og produktion
    Industriel fremstilling, fødevarebehandling, møbelpolstring, metalvarer, gartneri

  • Detailhandel – nonfood
    Isenkram, brugskunst, kontorudstyr, boligtilbehør, lager, webshop

  • Detailhandel – fødevarer
    Købmand, supermarked, kiosk, slagter, fiskehandler, delikatesse, bager

  • Foreninger, organisationer og institutioner 
    Handelsstandsforening, borgerforening, forsamlingshus, idrætsforening

  • Oplevelsesbranchen
    Café, cafeteria, restaurant, campingplads

  • Kontor og bureau
    Reklame, PR og marketing, IT-virksomhed, advokat, konsulentvirksomhed

  • Mediebranchen
    Film- og tv-produktion, fotografi, trykkeri, offset, mediehus

Fandt du ikke din type virksomhed?

Vi tilbyder forsikringer til en lang række forretningsområder. Kontakt os og hør, om vi også kan hjælpe din virksomhed.

 

4. Kan jeg bruge Mit Concordia som erhvervskunde?

Mit Concordia er på nuværende tidspunkt ikke tilgængeligt for erhvervskunder – men vi arbejder hele tiden på at udvikle vores systemer og forbedre udbuddet af digitale løsninger.

 

5. Hvordan anmelder jeg en skade i min virksomhed?

Hvis du har brug for at anmelde en skade på din virksomheds forsikringer, skal du kontakte vores skadeafdeling. Du kan enten ringe på 63 14 44 18 eller sende en e-mail.