vector af en spinner
Concordia_Forsikring_gode_raad_naar_baaden_skal_i_vandet

Når båden skal i vandet igen - Sådan bliver du klar til søsætning

Skal din båd snart tilbage i vandet? Så får du her en række gode råd til, hvordan du gør din båd forårsklar og får den søsat på en sikker måde.

Husk forårsklargøring af din båd

Når foråret rammer, er det tid til at gøre båden klar til en ny sejlsæson. En grundig forårsklargøring er en tidskrævende proces, men det kan sikre dig en tryg og problemfri sejlads.

Her er 9 gode råd til, hvordan du gør din båd forårsklar:

  1. Rengør bådens skrog og dæk: Fjern alger, skidt og salt for at forhindre skader og bevare bådens ydeevne.

  2. Kontroller sikkerhedsudstyret: Sørg for, at redningsveste, brandslukkere, nødudstyr og førstehjælpskasse er intakte og fungerer korrekt.

  3. Servicér motoren: Tjek motorolien, og sørg for, at motoren starter og kører problemfrit.

  4. Inspicér filtre: Rens eller udskift brændstof- og luftfiltre for at sikre optimal motorydelse.

  5. Reparer utætheder: Gennemgå båden for eventuelle utætheder, og udbedr dem for at forhindre vandindtrængning.

  6. Test navigations- og kommunikationsudstyr: Tjek, at GPS, radio og andet elektronisk udstyr fungerer fejlfrit.

  7. Gennemgå sejl og rig: Kontroller for slid eller skader, og reparer eller udskift dele efter behov.

  8. Husk korrekt registrering og forsikring: Tjek, at båden er lovligt registreret, og at forsikringen er opdateret og dækker dine behov.

  9. Foretag en testsejlads: Tag en kort tur for at sikre, at alt fungerer som det skal, inden længere rejser.

Alt for ofte modtager forsikringsselskaber anmeldelser om skader, som skyldes dårlig vedligeholdelse, der i værste fald ikke er dækket af forsikringen.

Desværre er holdningen nogle steder, at en båd ikke kræver så meget eftersyn og vedligeholdelse som en bil. Men det er ikke nødvendigvis sandt, og det kan blive dyrt at springe forårsklargøringen over.

Vær opmærksom på indbo på båden

Indbo, som medbringes hjemmefra, er kun dækket af indboforsikringen, mens du opholder dig i eller overnatter i båden.

Det vil sige, at hvis du under forårsklargøringen af båden lader tøj, radio, værktøj og andre indbogenstande blive i båden, fordi du kommer igen i morgen, så vil dette ikke være dækket, hvis det f.eks. bliver stjålet i løbet af natten.

Gode råd ved søsætning af din båd

Vær selv tilstede, når båden skal i vandet. Så kan du holde øje med, at arbejdet foregår forsvarligt. Du vil samtidig have mulighed for at tjekke, at kranføreren har sat remmene forsvarligt om båden.

Sådan monterer du forsvarligt masten på din båd

Du bør være yderst opmærksom på, hvordan kranen betjenes, og om kranens udstyr er forsvarligt. Alt efter størrelsen af båden, bør der være fra 2 til 6 personer om at montere en mast.

Husk altid:

  • Tjek om kranens kranarm er i orden, og efterse wiresystemet for en evt. kinke eller lignende
  • Tjek om masten løftes de korrekte steder, så masten ikke glider eller tabes og laver skade på båd, mast eller i værste fald, på andre personer eller deres ting
  • Fjern først kranens udstyr, når mast er monteret
  • At montere låsering til splitterne

Har du brug for en god bådforsikring?

Med vores bådforsikring er din båd er i trygge hænder – både til lands og til vands.

Bestil et uforpligtende tilbud på én eller flere forsikringer