vector af en spinner
Concordia Forsikring Kraftigt Haglvejr

Information fra SOS International vedr. haglvejret i Italien

Hvis du har fået en haglskade på dit køretøj eller campingvogn, skal du kontakte SOS International for hjælp og rådgivning – læs statusmeddelelse her.

Det seneste døgns ekstreme vejr i Italien har skabt udfordringer for rejsende, hvis biler er blevet ødelagte af hagl.

SOS International, som bl.a. administrerer Rødt Kort-ordningen, arbejder på højtryk for at hjælpe alle, og har indkaldt al disponibel mandskab i dag og de næste dage for at håndtere den ekstraordinære situation.

Desværre er det i øjeblikket meget udfordrende at finde alternative hjem-transportformer til de rejsende. Det skyldes uvejrets omfang, samt at det rammer midt i højsæsonen, hvor der i forvejen er allermest tryk på busselskaber, flyselskaber og biludlejningsselskaber. Samtidig har de rejsende, som er på bilferie, ofte en del oppakning med og eventuelt kæledyr, hvilket udfordrer situationen lidt ekstra.

SOS arbejder på at finde alternative transportformer hjem. Imidlertid er både danske og udenlandske feriegæster samt lokale ramt af uvejret, så der er pres på alle leverandører. Det er dog lykkedes SOS at få indgået aftaler med en række danske busselskaber, som allerede i dag har sat kursen mod Italien for at hente rejsende hjem. SOS bestræber sig derfor på, at de første rejsende kan forvente at rejse hjem mod Danmark i morgen onsdag. Hjemtransport vil fortsætte de kommende dage og til alle er kommet hjem.

Arbejdet med at kontakte og koordinere hjemrejsen, for de mange rejsende pågår og SOS’ vagtcentral kontakter løbende de rejsende for at koordinere afhentning m.v.

Der kan være kø på telefonen til SOS, så vi appellerer til tålmodighed.

 

Vigtigt for dig som afventer kontakt med SOS   

Hvis du allerede har talt med SOS og modtaget en sms med bekræftelse på, at din sag er oprettet, beder vi dig afvente deres opkald. De har indkaldt alt disponibelt mandskab og ringer så snart det er muligt.

Har du forsøgt at kontakte SOS, men uden at komme igennem, beder vi dig forsøge igen, så de kan få oprettet din sag.