Har du de bedste forsikringer til din landbolig?
En landejendom kræver ofte mere vedligeholdelse end et almindeligt parcelhus – men den stiller også ekstra krav til dine forsikringer. Er du ordentlig dækket?
Landejendomme rummer ofte mange kvadratmeter, både i form af boligareal og som tilstødende bygninger og lader. Derudover adskiller de sig forsikringsmæssigt fra traditionelle boligformer som villaer og parcelhuse.
Landbolig er en enkel forsikringspakke for nedlagte landbrug, der samler alle de nødvendige dækninger i én forsikringsløsning – og tager højde for de særlige forhold, der gør sig gældende på landejendomme.
Hvad dækker en landboligforsikring?
Landboligforsikringen er til dig, som har brug for dækning af dit fritidslandbrug, bygninger, maskiner og hobbydyr. Den omfatter de værdier, der er tilknyttet din ejendom og driften heraf:
Bygninger
Landboligforsikringen dækker brand, kortslutning, storm- og vandskade. Din bolig vurderes af en taksator, så du er sikker på, at den er vurderet korrekt.
For din bolig kan du udvide forsikringen med dækning for svampe-, råd og insektskade, skjulte rør og kabler, stikledning (helt op til 100.000 kr. og uafhængigt af afstand fra boligen), udvidet vandskade og forsikring mod skade dyr.
Løsøre
Landboligforsikringen dækker skade på husdyr, avl, produkter, maskiner og udstyr. Vi kræver ikke, at dit løsøre er låst inde for at forsikringen dækker.
Ansvar
Landboligforsikringen dækker f.eks. motoransvar for selvkørende maskiner samt de lovpligtige ansvarsforsikringer for hunde og heste.
Læs mere om landboligforsikring her.
Måske er det tid til et forsikringstjek?
Ingen fritidslandbrug er ens, og det skal en forsikring naturligvis tage højde for. Derfor tilbyder vi en fleksibel landboligforsikring, der kan tilpasses helt efter dine behov – så du sikrer dig, at din ejendom, dine ting og dit ansvar er godt dækket.
Mange oplever at få bedre og billigere forsikringer ved at skifte til Concordia Forsikring. Kontakt os eller bestil et uforpligtende forsikringstilbud, hvis du vil høre, hvordan vi kan hjælpe dig.
Vi garanterer et smertefrit forsikringsskifte og klarer alt det praktiske.
Har du et ”aktivt” landbrug, så har vi også løsningen til dig. Kontakt os for at høre mere, eller bestil et uforpligtende forsikringstilbud.