Hvorfor have en fritidsulykkesforsikring?
- Forsikringen er billigere end en heltidsulykkesforsikring.
- Hvis du er lønmodtager og arbejder mindst 400 timer om året med fast arbejdstid er du dækket af den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, når du er på job – vær dog opmærksom på, at dækningen derfra kan være relativt lav.
- Nogle virksomheder tilbyder syge- og ulykkesforsikring til medarbejderne, så måske er du allerede godt dækket ind via dit arbejde.
Hvorfor have en heltidsulykkesforsikring?
- Forsikringen dækker dig hele døgnet – uanset om du er på arbejde eller holder fri.
- Forsikringen giver dig en omfattende beskyttelse, så du også er dækket i forbindelse med vennetjenester og lignende.
- Supplerende dækning til den lovpligtige arbejdsskadeforsikring.
- Hvis du eksempelvis er selvstændig erhvervsdrivende, er det ikke muligt at være dækket af en fritidsulykkesforsikring.
Hvad koster en fritidsulykkesforsikring og en heltidsulykkesforsikring?
En fritidsulykkesforsikring er typisk billigere end en heltidsulykkesforsikring, eftersom den kun dækker dig delvist – og ikke påvirkes at din jobmæssige funktion.
Prisen på en ulykkesforsikring afhænger dog altid af størrelsen på forsikringssummen – og hvorvidt du tegner tillægsdækninger. Hvis du vælger en mere omfattende dækning, vil præmien tilsvarende blive højere.