vector af en spinner
Concordia Forsikring Mand Rengoer Bil

10 tips - Gør bilen forårsklar

Vinteren er ofte hård ved din bil. Derfor fortjener den en ekstra kærlig hånd, når sæsonen er ovre, og foråret begynder at vise sig. 

Uden på bilen

  • Skift til sommerdæk. Vi anbefaler dig at skifte, når temperaturen kommer over 7 grader. Husk også at tjekke dit dækmønster. Lovgivningen tillader en mønsterdybde helt ned til 1,6 mm, men mange eksperter anbefaler, men allerede ved en mønsterdybde på 3 mm begynder dækkene at bremse dårligere.

  • Tjek vinduesviskerne. Hvis gummiet er revnet eller er blevet hårdt, fungerer vinduesviskerne ikke optimalt, og det er derfor en god idé at skifte dem ud med nogle nye.

  • Vask og rengør bilen grundigt. På den måde fjerner du snavs, som kan danne grobund for rust. Husk undervognsskyld – og fjern fugleklatter med vand og sæbe, før de laver ætsningsskader i lakken.

  • Skift til sommersprinklervæske. Hvor vintersprinklervæske er frostsikret og egnet til kolde temperaturer, er sommersprinklervæske bedre egnet til at opløse insekter, blomsterstøv og andet fedt eller snavs.

  • Tjek oliestanden, og fyld olie på ved behov. Det er vigtigt, at der altid er nok olie på din bil, og du kun benytter olie, der lever op til specifikationerne for motorolie til din type bil.

  • Tjek bremse- og kølervæsken. Hvis bremsevæsken er for gammel, eller der er for lidt bremsevæske i bremserørene, kan der være risiko for, at dine bremser ikke fungerer optimalt. Ligeledes er det vigtigt, at du altid har nok kølervæske på bilen. Den rigtige mængde kølervæske sikrer nemlig, at motoren ikke bliver for varm.

Inden i bilen

  • Ryd op og støvsug bilen. Ryd op i din bil, tøm den for løse genstande og støvsug den til sidst grundigt. Søg for at komme godt ind i alle kroge og mellem/under sæderne.

  • Rengør ruderne. Rens ruderne godt med glasrengøringsmiddel og bliv ved til alle striber er væk. Brug evt. et par dråber koncentreret opvaskemiddel til at polere forruden med – det kan hjælpe dig med at holde den dugfri. 

  • Luft ud og rengør bilen. Giv bilen en ordentlig udluftning, så fugt og dårlig lugt lukkes ud. Tør instrumentbrættet over med en blød, fugtig klud. Sørg for at opvride kluden godt, så den ikke er for våd. Giv sæderne en tur med en fnugbørste, og rens ventilationerne med en lille pensel.

  • Husk solbrillerne. Det er altid en god idé at have et par solbriller liggende i bilen. Lavstående sol kan blænde og genere dit udsyn – og dermed skabe farlige situationer i trafikken.
Concordia Forsikring Rengoering Bil Rat

En forårsklargøring tager lidt tid, men er godt givet ud. Din bil vil ikke bare fremstå flottere, men også give dig en bedre køreoplevelse. Og vigtigst af alt vil din gennemgang højne bilens sikkerhed – og give dig selv og dine medpassagerer en tryggere køretur. Så der er slet ingen grund til at lade være.

Husk bilforsikringen

I Danmark er det lovpligtigt at have en ansvarsforsikring, når du ejer en bil. Ansvarsforsikringen dækker dit erstatningsansvar over for andre personer og andres ting samt de passagerer, du har med i bilen. Du har mulighed for at tilføje kaskodækning til bilforsikringen, så du også er sikret økonomisk hjælp, hvis din egen bil får skader.

Mangler du en bilforsikring til din nye bil, eller vil du gerne skifte forsikringsselskab? Så prøv vores prisberegner eller bestil et forsikringstjek her – det er gratis og uforpligtende at få rådgivning.


Concordia Forsikring gør det nemt for dig at skifte forsikringsselskab. Vi sørger for at opsige dine nuværende forsikringer og klarer alt papirarbejdet for dig.