Ny forbedret dækning på privat campingvognsforsikring

01. juli 2020 15:30
Fra den 1. juli 2020 udvides dækningen for privat campingvognsforsikring hos Concordia Forsikring.

Fra den 1. juli 2020 udvides dækningen for privat campingvognsforsikring hos Concordia Forsikring.

I den seneste tid har Dansk Camping Union (DCU) sat fokus på risikoen for skade på campingvogn som følge af overspænding fra campingpladsens elstander. Skader, der kan beløbe sig til flere tusinde kroner, hvis uheldet er ude.

Mange campingvognsforsikringer dækker ikke disse overspændingsskader som standard, og hvis man ønsker dækning herfor, skal der tilkøbes en ekstra tillægsdækning.

Med baggrund i dette har vi valgt at opdatere vores campingvognsforsikring, således den fra 1. juli 2020 dækker skader opstået efter overspænding/induktion, både på campingvogn og på privat indbo/inventar, som hører til og er i vognen.

Udvidelsen er med som en del af standarddækningen på vores campingvognsforsikring og koster altså ikke ekstra.

Alle vores nuværende kunder med forsikring for privat campingvogn får automatisk dækningen med uden merpræmie.

______________________________________________________________________________________________________________

Har du spørgsmål til din campingvognsforsikring eller ønsker du at få et tilbud, kan du kontakte os på tlf. 63 14 44 44 eller post@concordia.dk.

Læs mere om campingvognsforsikring