Din fremtid, dit valg - bliv finanselev i Concordia Forsikring

09. marts 2023 13:00
Vil du være med til at skabe tryghed for andre? Så er det måske dig, vi leder efter.

Lige nu søger vi en finanselev til vores kontor på Tietgens Allé i Odense.

Concordia Forsikring er en del af Himmerland Forsikring-koncernen, hvor nærvær og personlig kontakt er to af kerneværdierne. Derfor er elevpladsen i høj grad for dig, der gerne vil have et meningsfuldt og udadvendt job, hvor du gør en forskel for andre.

Mød vores tidligere elev, Maria

”Som finanselev i Himmerland Forsikring-koncernen, fik jeg mulighed for at kombinere min spirende interesse for forsikring med min store passion for service og kundekontakt.

Det bedste var uden tvivl, at jeg fra start fik stort medansvar, og der var plads til at udforske både stærke og svage sider – med opbakning fra søde og hjælpsomme kollegaer hele vejen igennem forløbet.”


– Maria, tidligere finanselev og nuværende forsikringsrådgiver i Himmerland Forsikring.

Hvad venter dig?

  • 2 årig finanselevuddannelse, hvor du veksler mellem skole og praktik.
  • På uddannelsen får du både mulighed for at arbejde individuelt og i projektgrupper.
  • Du tilbringer hverdagen i forskellige afdelinger, og får prøvet kræfter med både salg, rådgivning og skadebehandling.
  • Du kommer til at lære om alt fra kundebehov og kommunikation til skadeforsikring, produkttyper og lovgivning inden for det finansielle område.

Hvem er du?

  • Du har gennemført eller bliver til sommer færdig med EUX, HHX, HTX, STX, HF eller lignende.
  • Du har gåpåmod og løser dine opgaver med et smil.
  • Du er empatisk, lyttende og hjælpsom – både over for kunde og kollegaer.
  • Du er åben for feedback og har lyst til at lære nyt.

Vi tilbyder

  • En solid, finansiel uddannelse
  • Mulighed for at koble teori med praksis
  • Masser af ansvar – hvis du har mod på at tage det
  • En fast vejleder, som vil gøre alt for at hjælpe dig
  • Gode kollegaer i et uformelt arbejdsmiljø
  • Løn og pension i hele uddannelsesperioden – også når du er på skole.

Kan du se dig selv hos os?

Hvis elevpladsen matcher dig, glæder vi os til at modtage din ansøgning hurtigst muligt – og senest 10. april 2023. Send den til post@concordia.dk, mærket ”Finanselev” - send mail.

Hvis du vil vide mere om elevpladsen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig, Tinna Andersen på tlf. 63 14 44 44.

Tiltrædelse 1. september 2023.

Læs mere om os her på hjemmesiden, eller følg os på Facebook og LinkedIn.